<<- Tilbage
->> Udskriv
FAITHLESS (UK)
Dance og house i en smuk sammensmeltning
Faithless er et åbenbart bevis på, at dance og house i en smuk sammensmeltning sagtens kan nå dybere end til det overfladiske klubhit-niveau. Den feterede producer Rollo er det kreative omdrejningspunkt for den succesfulde kvartet, der også tæller DJ’en Sister Bliss og de to frontfigurer Maxi Jazz og Jamie Catto. De velproducerede triphoppede, housebeat, dance-klangflader og de inviterende, pumpende housebeats tilføres en mangefacetteret, intelligent dybde. En dybde, der gør, at deres hits som f.eks. Salva Mea og God Is DJ nok er verdensomspændende, dansable klubhits, men bestemt også værd at lytte til.