<<- Tilbage

->> Udskriv

THE CURE (UK)

Balancegang mellem det inderlige og indadvendte

Der er lagt i ovnen til en intens, drømmende og melankolsk oplevelse båret af smukke guitarmelodier og med Robert Smiths karakteristiske, grædende stemme i forgrunden, når det legendariske band The Cure går på scenen. The Cure har siden bandets start i slut70'erne excelleret udi den fineste balancegang mellem det inderlige, indadvendte og den gode, opløftende popmelodi - fx i numre som Why Can't I Be You, Fascination Street og Friday I'm In Love. The Cure skulle egentlig have spillet på Roskilde Festival sidste år, men blev nødt til at aflyse pga. ulykken under Pearl Jam. Nu har bandet valgt at komme tilbage og give deres fans en god koncertoplevelse, når de på deres eneste livejob denne sommer lukker Orange Scene søndag aften.