<<- Tilbage
->> Udskriv
NICK CAVE (AUS)
Med rødder i beskidt blues og skramlet punk
- NICK CAVE vil igen skabe højder af dybet i Roskilde. Med rødder i beskidt blues og skramlet punk har Nick Cave siden midten af '80erne gang på gang fascineret og tryllebundet publikum med sine dystre fabler om sindets dunkle sider, om død, kærlighed og religion. Caves begavede sangskrivning har gennem tiderne fået et mere venligt, tilgængeligt ansigt, men har af den grund hverken mistet kant eller kraft. Senest kom den til udtryk på den mesterlige No More Shall We Part, der viser, at Cave mestrer hele spektret - fra det allermest blide og intime til det voldsomme og gribende. Caves foruroligende, mørke stemme og det sublime backing band The Bad Seeds' rugende lyd udgør et dynamisk og fængslende hele, der især kommer til sin ret i bandets meget indtrængende og personlige liveoptrædener.
